-
1 var
I substantiv1. pusII pronomen1. (en)hver, (et)hvertI familjen Ström har dom var sin bil: mamman, pappan och sonen
I familien S. har de hver sin bil: moren, faren og sønnen
2. for hver person/tingIII adverbium1. hvor?Var sjutton har jag lagt min väska?
Hvor søren har jeg lagt min taske?
Var vill du ha den?
IV Se: varaHvor skal jeg lægge (stille, sætte m.m.) den?
-
2 var
I substantiv1. pusII pronomen1. (en)hver, (et)hvertI familjen Ström har dom var sin bil: mamman, pappan och sonen
I familien S. har de hver sin bil: moren, faren og sønnen2. for hver person/tingSærlige udtryk:III adverbium1. hvor?Var sjutton har jag lagt min väska?
Hvor søren har jeg lagt min taske?Var vill du ha den?
Hvor skal jeg lægge (stille, sætte m.m.) den?IV Se: vara -
3 rätta
I ubøjeligt substantiv1. ret, rette m.m. Se eks.!Særlige udtryk:Finde sig til rette, trives (godt)Hjælpe nogen med noget, vise hvordan man skal gøreKomma till rätta: Passet har kommit till rätta
Blive fundet, komme retur: Passet er fundetFå orden på noget, få løst et problem m.m.Ordne sagerne, bringe i orden i det hele, gøre det godt igenStille for retten, anklage nogen for noget og slæbe vedkommende i rettenVise til rette, hjælpe nogen at finde nogetII verbum1. rette, korrigere, forbedreRet mig, hvis jeg tager fejl3. rette ind mod, indstille noget i en vis retning (af og til med 'in')4. gøre lige -
4 parallell
I adjektiv1. parallel (matematik, algebra, geometri)Om man drar en transversal mellan två parallella linjer bildas åtta vinklar
Hvis man trækker en transversal mellem to parallelle linjer får man otte vinkler2. som har samme forløb, opbygning m.m.Parallellt med med arbetet på sjukhuset var Nora revisor för ett litet företag
Parallelt med arbejdet på sygehuset var N. revisor for en lille virksomhedSammensatte udtryk:parallellfall; parallellgata; parallellklass
parallelt tilfælde; parallelgade; parallelklasseII substantiv1. parallel (matematik, algebra, geometri)Har vår nuvarande kris flera paralleller i historien?
Har vores nuværende krise flere paralleller i historien?3. breddegradSærlige udtryk:Dra en parallell, dra paralleller (mellan, till m.m.)
Trække en parallel, trække paralleller -
5 bekant
I adjektiv1. bekendt (substantiveret adj.)II adjektiv1. bekendt med, vidende om, som man ved2. kendt (af mange), berømtFilosoffen K. er verdenskendt i faglige kredse4. som man kender ('bekant' i denne betydning bruges også som subst.)Særlige udtryk:Göra sig bekant med någon/något
Få noget mere at vide om nogen/noget, prøve på at lære nogen/noget bedre at kendeSom alle ved, mange mennesker ved at... -
6 rätt
I substantiv2. rettighedMed vilken rätt kommer du hit och ställer till det?
Med hvilken ret kommer du her og laver vrøvl?3. love og regler i et samfund (jura, lov og ret m.m.)Iflg. gældende lov4. domstol (jura, lov og ret m.m.)5. madretInte många rätter på menyn!
Ikke mange retter på menuen!Sammensatte udtryk:föräldrarätt; nyttjanderätt; yttranderätt
forældremyndighed; brugsret; ytringsfrihedSærlige udtryk:Ta ut sin rätt: Åldern tar ut sin rätt
Begynde at mærkes: Alderen gør sig gældende, kræver sin retMed al ret, fordi det er ret og rigtigtII adjektiv1. rigtig, korrekt, som stemmerHar man 43 (förtitre) i skor är det svårt att hitta något snyggt i rätt skostorlek
Har man nummer 43 i sko, er det svært at finde noget pænt i den rette størrelse2. godt, moralsk rigtigt (hverdagssprog/slang)Är det rätt att använda grisar som försöksdjur?
Er det rigtigt at bruge grise som forsøgsdyr, bør man det?3. moderne, pæn (hverdagssprog/slang)Særlige udtryk:Møde den rette (m/k)Det er ret og rimeligt, det er helt rimeligtDet är (var) rätt åt dig!
Det har (havde) du rigtig godt af!Ret skal være ret, det skal være retfærdigt og reglerne skal følgesIII adverbium1. ganske, nogenlunde, temmeligKören sjöng rätt (ganska, tämligen) bra
2. rigtig, korrekt, som stemmer3. ret, lige5. pludseligJag kommer strax, jag ska bara leta rätt på nycklar och pengar
Jeg kommer lige straks, jeg skal bare lige finde mine nøgler og nogen pengeSammensatte udtryk:lodrätt; spikrätt; upprätt
lodret; snorlige; opretSærlige udtryk:Hitta (leta, snoka, söka) rätt på något
Finde, få fat i, opsnuse nogetDet står inte rätt till med någon (något): Det står inte rätt till med Lotten
Der er et eller andet galt med nogen (noget): Der er noget galt med L.Ret og slet, helt enkeltIV substantiv -
7 hus
substantiv1. hus, bygning, konstruktion (arkitektur m.m.)Lunds nya landmärke, Ideon Gateway, är ett hus som likt en kameleont skiftar färg. Huset ska spegla kreativiteten i området
L's nye landmærke, I. G., er et hus der ligesom en kamelæon skifter farve. Huset skal spejle kreativiteten i områdetSygt hus (hvor fugt, mug og lign. forårsager mange problemer, fx hud- og øjenproblemer)2. hjem, bolig3. berømt hus/slægtSlægten B. er fransk4. beboelses-/opholdssted for dyrEn kompass består av en kompassnål och ett kompasshus. Kompasshuset kan roteras
Et kompas består af en kompasnål og et kompashus. Kompashuset kan roteresSammensatte udtryk:gästhus; läkarhus; stärbhus
gæstehus; lægehus; dødsboSærlige udtryk:Gøre sig helt fri fra noget, helt afskaffe nogetHålla hus: Var har ni hållit hus?
Opholde sig: Hvor har I været henne?, opholdt Jer?Det som man har i huset, det som man kan byde på (servere)Guds hus, Herrens hus
Guds hus, kirkerummet -
8 man
I substantiv1. mandDu är grym, mannen (killen)!
Fedt, mand!2. ægtemandSammensatte udtryk:engelsman; fransman; norrman
englænder; franskmand; nordmandSærlige udtryk:Tag det som en mand, ikke blive vred eller ked af det når noget mislykkes (går galt)Det skulle jeg nok være mand for, det skal jeg nok klareGemene man, menige man
Almindelige mennesker, menigmandVærge, tilsynsførende, ombudsman, upartisk personNæsten alle, de fleste af osII substantiv1. manke2. hår (hverdagssprog/slang)III pronomenMan kan sejle fra S. til G.2. jeg, vi (hverdagssprog/slang)Får man stiga in?
Må jeg (vi) komme indenfor?Særlige udtryk:Gå man ur huse, sluta upp mangrant
Man ligger, som man har redtSer man på!
Ser man det!, Der kan man bare se!IV substantiv1. medlem af gruppe, besætning, hold og lign.De svenske gutter i A. har en vanskelig opgave -
9 hus
substantiv1. hus, bygning, konstruktionSygt hus (hvor fugt, mug og lign. forårsager mange problemer, fx hud- og øjenproblemer)
2. hjem, bolig3. berømt hus/slægtSlægten B. er fransk
gästhus; läkarhus; stärbhus
gæstehus; lægehus; dødsbo
Hålla hus: Var har ni hållit hus?
Opholde sig: Hvor har I været henne?, opholdt jer?
Det som man har i huset, det som man kan byde på (servere)
-
10 ta upp
uregelmæssigt verbum1. tage/samle opDu får själv ta upp alla knappnålarna som du tappat på golvet!
Du må selv samle alle de knappenåle op som du har tabt på gulvet!
2. åbne noget (som evt. sidder fast)4. starte/gå i gang med nogetH. er begyndt på sine kunststudier igen
5. bruge, udnytte (om tid, plads) -
11 leda
I substantiv1. lede, modvilje, væmmelseKören sjöng en sång som jag har hört till leda, men för all del, dom sjunger ju vackert!
Koret sang en sang som jeg er led og ked af at høre, men bevares, de synger ju smukt!II verbum1. lede, føre i en vis retning (ofte med 'bort, fram, in, ner, upp, ut')Om du leder cykeln, så kan vi ha sällskap dit
Hvis du trækker cyklen, så kan vi gå derhen sammenN. fører frem til L.T.S. ledte sin hvide hest in i stalden2. lede, styre, være chef forVårt företag leds av två kvinnliga chefer, en ung och en äldre
Vores virksomhed har to kvindelige chefer, en ung og en ældreE.B. fører fra start til mål4. lede om varme, elektricitet m.m.Særlige udtryk:Hjælpe nogen med at komme ind på det rette spor, i den rigtige retning, at klare nogetFøre sin oprindelse tilbage til, nedstamme fraDet fører ikke til noget, det hjælper ikkeIII verbum1. bøje et led -
12 ta upp
uregelmæssigt verbum1. tage/samle opDu får själv ta upp alla knappnålarna som du tappat på golvet!
Du må selv samle alle de knappenåle op som du har tabt på gulvet!2. åbne noget (som evt. sidder fast) m.m.4. starte/gå i gang med nogetH. er begyndt på sine kunststudier igen5. bruge, udnytte (om tid, plads) -
13 tid
substantiv1. tid, tidsrumTid är pengar, brukar man säga!
Tid er penge, plejer man at sige!3. del af tid4. mængde tid5. tidligere tid, tid der har væretSærlige udtryk:Trække tiden ud, trække i langdragForlade denne verden, døHolde tiden, ikke komme for sent, ikke være klar til tidenSe tiden an, vente og se hvordan tingene udvikler sigTa sig tid; Ta god tid på sig
Tage sig tid til at gøre noget, selvom man har meget andet at lave; Tage sig god tid, gøre tingene langsomtVære forud for sin tid, starte med noget før alle andreDet är (var) på tiden!
Det er (var) på tide, endelig!Moderne, tilpasset tidens kravMed tiden, så småningom
Med tiden, efterhånden, lidt efter lidtNu, for tidenI mellemtiden, samtidigtÖver tiden, över tid
Fint!, Udmærket! m.m. -
14 man
I substantiv1. mandDu är grym, mannen (killen)!
Fedt, mand!
2. ægtemandengelsman; fransman; norrman
englænder; franskmand; nordmand
Tag det som en mand, ikke blive vred eller ked af det når noget mislykkes (går galt)
Det skulle jeg nok være mand for, det skal jeg nok klare
Gemene man, menige man
Almindelige mennesker, menigmand
Værge, tilsynsførende, ombudsman, upartisk person
II substantivNæsten alle, de fleste af os
1. manke2. hår (hverdagssprog/slang)III pronomenMan kan sejle fra S. til G.
2. jeg, vi (hverdagssprog/slang)Får man stiga in?
Må jeg (vi) komme indenfor?
Ser man på!
Ser man det!, Der kan man bare se!
IV substantivMan ligger, som man har redt
1. medlem af gruppe, besætning, hold og lign.De svenske gutter i A. har en vanskelig opgave
-
15 konst
substantiv1. kunst, færdighed, evne, trick m.m.2. kunst(art), litteratur, maleri, musik, teater m.m.O. forstår sig ikke på moderne kunst
3. billedkunst, noget som har med billedkunst at gøreFelicia har studerat konsthistoria i många år, nu jobbar hon på ett konstmuseum i Århus
F. har studeret kunsthistorie i mange år, nu arbejder hun på et kunstmuseum i Å. (i Danmark)
Ett hem med mycket konst - skulpturer, tavlor och äkta mattor
Et hjem med meget kunst - skulpturer, malerier og ægte tæpper
kortkonst; matlagningskonst; talarkonst
kortkunst; madlavningskunst; talekunst
Efter alle kunstens regler, på en rigtig måde og som man plejer at gøre
De musiska konsterna (kunst, musik og videnskab)
De skønne kunster (maleri, skulptur, arkitektur)
Konceptuell konst, konceptkonst
-
16 konst
substantiv1. kunst, færdighed, evne, trick m.m.2. kunst(art), litteratur, maleri, musik, teater m.m.O. forstår sig ikke på moderne kunst3. billedkunst, noget som har med billedkunst at gøreFelicia har studerat konsthistoria i många år, nu jobbar hon på ett konstmuseum i Århus
F. har studeret kunsthistorie i mange år, nu arbejder hun på et kunstmuseum i Å. (i Danmark)Ett hem med mycket konst - skulpturer, tavlor och äkta mattor
Et hjem med meget kunst - skulpturer, malerier og ægte tæpperSammensatte udtryk:kortkonst; matlagningskonst; talarkonst
kortkunst; madlavningskunst; talekunstSærlige udtryk:Efter alle kunstens regler, på en rigtig måde og som man plejer at gøreDe musiska konsterna (kunst, musik og videnskab)
De skønne kunster (maleri, skulptur, arkitektur)Konceptuell konst, konceptkonst
-
17 vinna
uregelmæssigt verbum1. vinde, komme først/være bedstVem vinner i längdhopp?
Hvem vinder i længdespring?
2. vinde (gevinst), få fordel, opnå, tjene på nogetL. vinder altid en æske chokolade
Vad har Sverige vunnit på att gå med i EU?
Hvad har S. vundet ved at gå med i EU?
Den unge mannen har vunnit arvtantens bevågenhet!
Den unge mand har vundet arvetantens bevågenhed!
4. blive bedre, ændre sig på en fordelagtig mådeCharlotte verkar tråkig när man träffar henne, men hon vinner i längden
C. giver et kedeligt indtryk, når man møder hende, men hun vinder i længden, i det lange løb
-
18 tugga
I substantiv1. mundfuld, bid madII verbum1. tyggeEleverne, der har matematikprøve, tygger nervøst på blyanten2. spise (hverdagssprog/slang)Ska vi tugga här?
Ska' vi spise her?4. intellektuelt gentage/bearbejde noget, tygge på noget (ofte med 'om')Tugga nu inte om samma sak en gång till, alla har fattat vad du menar!
Gentag nu ikke det samme en gang til, alle har fattet hvad du mener!Særlige udtryk:Skumme, fråde, få fråde om mundenTuggatobak
-
19 vinna
uregelmæssigt verbum1. vinde, komme først/være bedstVem vinner i längdhopp?
Hvem vinder i længdespring?2. vinde (gevinst), få fordel, opnå, tjene på nogetL. vinder altid en æske chokoladeVad har Sverige vunnit på att gå med i EU?
Hvad har S. vundet ved at gå med i EU?Den unge mannen har vunnit arvtantens bevågenhet!
Den unge mand har vundet arvetantens bevågenhed!4. blive bedre, ændre sig på en fordelagtig mådeCharlotte verkar tråkig när man träffar henne, men hon vinner i längden
C. giver et kedeligt indtryk, når man møder hende, men hun vinder i længden, i det lange løbSærlige udtryk: -
20 tid
substantiv1. tid, tidsrumTid är pengar, brukar man säga!
Tid er penge, plejer man at sige!
3. del af tid4. mængde tid5. tidligere tid, tid der har væretTrække tiden ud, trække i langdrag
Forlade denne verden, dø
Holde tiden, ikke komme for sent, ikke være klar til tiden
Se tiden an, vente og se hvordan tingene udvikler sig
Ta sig tid; Ta god tid på sig
Tage sig tid til at gøre noget, selvom man har meget andet at lave; Tage sig god tid, gøre tingene langsomt
Være forud for sin tid, starte med noget før alle andre
Det är (var) på tiden!
Det er (var) på tide, endelig!
Moderne, tilpasset tidens krav
Med tiden, så småningom
Med tiden, efterhånden, lidt efter lidt
Nu, for tiden
I mellemtiden, samtidigt
Över tiden, över tid
См. также в других словарях:
Weise (Adj.) — 1. Ach leider, ich bin geworden weiss, dass wer da zymmert vff dass eiss, syn kost vnd arbeit moias verlesen, dan es mag nit abzyt fresen. – Weinsberg, 59. 2. Allzu weis kann nichts beginnen und allzu närrisch nichts ersinnen. Holl.: Al te wijs… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen — Om en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, kan ikke altid udledes af udtalen. Skrivemåden afhænger da undertiden af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel er der blot tale om en hævdvunden praksis. (1)… … Dansk ordbog
Go — er et orientalsk brætspil for to personer. Spillet er Østens svar på skak, og er meget strategisk orienteret. I det gamle Japan betragtedes spillet som en naturlig del af en krigeruddannelse. Selv i vore dages Kina, Taiwan og lignende lande menes … Danske encyklopædi
Unglück — 1. Allein vnglück vnd armut ist vor den Neidhard gut. – Gruter, III, 4; Lehmann, II, 33, 21; Simrock, 7478. 2. Alles Vnglück fahet sich in Gottes namen an (in nomine Domini). – Gruter, III, 4; Henisch, 1697, 30; Petri, II, 8; Blum, 2; Eiselein,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
Teufel — (s. ⇨ Teixel). 1. A mol muess ma m Teuffel uff de Wedel treta. – Birlinger, 1036. 2. All, wat de Düwel nich lesen kann (will), dat sleit he vörbi (oder: sleit he äwer). – Frommann, II, 389, 123; Eichwald, 346; Goldschmidt, 57; Kern, 1430. 3. Als… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Narr — (s. ⇨ Geck). 1. A Narr hot a schöne Welt. (Jüd. deutsch. Warschau.) Dem Dummen erscheint die Welt um so schöner, als er von manchen ihrer Uebel und Leiden nicht berührt wird. 2. A Narr hot lieb Süss. (Jüd. deutsch. Warschau.) Diese auch in… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Zeit — 1. Ach, du lewe Tît, hadd öck doch gefrît, wär öck rusch e Wiew geworde. – Frischbier, 4158. 2. Abgeredet vor der Zeit, bringt nachher keinen Streit. – Masson, 362. 3. All mit der Tit kumt Jan in t Wamms un Grêt in n Rock. – Lohrengel, I, 27;… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gehen — 1. Barfuss gehen hilft nichts zur Seligkeit. Wider die barfüssigen guten Werke der Mönche und Wallfahrer. 2. Besser allein gehen, als in schlechter Gesellschaft stehen. Frz.: Il vaut mieux aller seul que d être mal accompagné. (Kritzinger, 21.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gutes — 1. Alles Gute kommt von Gott. Dän.: Alt godt er guds gave, det ondt er straf for synden. (Prov. dan., 254.) Frz.: Dieu est le principe de toutes choses. 2. Auch des Guten kann man zu viel thun. – Bremser, 15; Bücking, 43; Blum, 572; Zehner, 118.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Sache — 1. Alle Sachen, die wir haben, sind Geschenk und Gottes Gaben. Lat.: Omnia voluntate Dei. (Chaos, 1085.) 2. Alle Sachen kann Herr Ego am besten machen. 3. An eine böse sach sol man einen trunck Wein giessen. – Petri, II, 16. »Mit dem Gegentheil… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
